Unipension I/S er administrationsfællesskab for Arkitekternes Pensionskasse (AP), MP Pension – Pensionskassen for Magistre & Psykologer (MP) samt Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD). De tre medlemsejede pensionskasser har hver deres formue, medlemskreds, forankring i organisationerne og egen bestyrelse.
Administrationsfællesskabet blev etableret 1. januar 2008.
Unipensions kerneprodukt er moderne og fleksible arbejdsmarkedspensioner, og det er vores mål at yde service i topklasse, have lave omkostninger til administration og sikre høje afkast til vores medlemmer.
Medlemstallet og bidragsindbetalingerne i pensionskasserne er fortsat i vækst. Ved årsskiftet var det samlede medlemstal cirka 97.000, mens der for hele 2010 i alt blev indbetalt godt 3,3 mia. kr. (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag). I alt forvalter administrationsfællesskabet mellem de tre pensionkasser 80 mia. kr.
Der er 85 medarbejdere i den fælles administration.
